Sunday, September 29, 2013

8 page comic! "Moon Seed"

The past three weeks we have had 3 different teachers all helping us out in the process of making an 8 page comic. (a4 size)

1 week we worked with "world creation" supported by Thomas Thorhauge (http://sacre-bleu.dk/)
We all spend one day developing a setting as a sketch; A place, a time, and maybe some characters, witch could be a foundation for a story. Everything should be open for further work.
This was My result:

"A communist bathhouse for Chinese soldiers - somewhere in china.
 
At the end of the school day it was then revealed, that we were not suppose to work on our own setting, but the setting of our neighbor student.
 
My NEW setting, which I would have to work with the following two weeks was then : "Russian village in the age 900 - invade by Vikings ".
 
We then started to build up ideas for stories, making sketches and character design. In the end of the week we had to make a PITCH to the rest of the class - "selling" our idea. For this we had to be clear about our story line, our characters and the title.





 
 
The second week of the 8 page comic project went with making thumbnails, page layouts and a final pencil version of the comic supported by Johan F. Krarup (http://jfkra.dk/)
We had ONE day to make our thumbnails (: miniature quick sketches of the whole comic including the story line and a bit of layout - only for us to read)
 
This was then my final 8 page pencil version.


page 3

page 4
page 5

page 7




In the third week of the project we had to work with INKING styles supported by Lars Horneman (http://larshorneman.blogspot.dk/)

Before inking our comic we spend two days on trying out different inking styles/finished product styles.
Day one we had to work with a panel from our own comic making it in 3 different styles. Here is two of them.

 
Day two we had to ink a page from another persons comic.  This was my page:
 
 
In the end we had three days of inking our own 8 page comic.
My plan was to have mine made in black, white and then a yellow tone (as the styles above)
But time past quick and in the end I only finished it in black an white. For the inking I used an old type of brush and a dip pen - correcting things in Photoshop.
 
So this was my result!
I call the comic:
MOON SEED
 







 
 
 





 
 

Sunday, September 22, 2013

12 page comic "FACE"

In the week with Poul Karasik we had a big challenge in making a small 12 page comic book (a5 size).
This comic should be about a personal memory - something that might have changed us.
Though the story should be structured out from the reality - we could twist it in what ever direction. We could change time or details that may not was in the true memory - but somehow would fit the "message" or make the storytelling more clear.
I experienced that working out from a personal memory was difficult. You had to deal with emotions and things and somehow start to analyze it so that it actually fits a readable comic book.

We started out making thumbnails (small drawings of whole page).
Writing a manuscript
Making a structure within the text and the panels; size, flow/tempo, ect.
Full size sketch - giving overview.
Making a final pencil version
Ink it (by hand on light board)
Correct in photoshop.

I must admit that my process of making this comic included a lot of troubles. I started with a complete different story, but then started this one two days before the actual hand in.
The main idea about this comic may not work optimally, but trough the end of the story I some how started to figure out some more things about the use of panels. The intention of using different styles also might me confusing - but at least it was the experience worth it.
So here it is.
Don't take it too seriously.

My first 12 page comic.

This is an assignment from Graphic Storytelling 2013 taught by Paul Karasik at The Animation Workshop/VIA UC












 

















Monday, September 9, 2013

9.sept.

If any of you are interest in watching more of my work - stuff I do besides school - you can check out my other blog.

www.clarabjerre.blogspot.com


Sunday, September 8, 2013

Artikel om Paul Karasik på skolen.



Skrevet af Erik Barkman
http://nummer9.dk/



Pressefoto af Paul Karasik

Danmarks nye tegneserieuddannelse åbnede med manér, da amerikanske Paul Karasik gav en to uger lang workshop. Nummer 9 tog en snak med kapaciteten.
Han har adapteret højlitterære romaner med ikoniske tegneserietegnere, genoplivet gale og glemte genier fra fyrrerne, lavet tegneserier om sin autistiske storebror og skrevet uopslidelige tegneserieanalyser. Men spørger man ham selv, er Paul Karasik først og fremmest underviser.
Ud over sit faste lærerjob på Rhode Island School of Design underviser han jævnligt 1-2 uger ad gangen på tegneserieuddannelser som Center for Cartoon Studies i Hartford, Vermont og École européenne supérieure de l’image i Angoulême, Frankrig. Nu er han så i Viborg, Danmark.
Da Nummer 9 møder tegneserie-renæssancemanden onsdag , er hans to uger lange workshop på Grafisk Fortælling-uddannelsen ved at nå sin afslutning. De studerende er ivrige for at få feedback på de selvbiografiske ”mini-comics”, der skal være det synlige resultat af workshoppen, og alt fra løst tegnede thumbnails til drilske enkeltbilleder lægges foran Karasik. Det handler om at få hver en dråbe værdifuld feedback ud af amerikaneren, før han flyver hjem igen, og den garvede tegneserieredaktør kvitterer med tænksom, konkret feedback.
- Det er virkelig hårdt at holde tyve forskellige tegneseriefortællinger inde i hovedet på én gang, konstaterer Karasik, da han endelig har tid til at blive interviewet. Den venlige og rummelige amerikaner ser træt ud.
- I går forlod jeg mit kontor ved siden af klasselokalerne halv elleve. De studerende tegnede stadig løs på det tidspunkt …
Paul Karasik i egen streg fra den første Fletcher Hanks-samling
Hvordan er niveauet her – i forhold til andre steder, du har undervist?
- Alle de studerende er enormt talentfulde og ualmindeligt hårdtarbejdende. Der er ikke ét svagt led blandt dem, og de kan bestemt måle sig med de studerende på f.eks. Center for Cartoon Studies (USA’s mest respekterede tegneserieuddannelse, red.).
- Jeg smider rigtig mange oplysninger efter dem i løbet af de her to uger, og forbløffende meget af det sidder fast. Hele workshoppen er en slags forebyggende medicin, for jeg har undervist og redigeret så mange unge serieskabere, at jeg ved, hvad de ofte har svært ved. Så mine indspark handler rigtig meget om grundlæggende regler for, hvordan man laver læsbare, forståelige tegneserier. Og de studerende tager imod det som en mand, der har været strandet på en øde ø, tager imod et varmt måltid mad!
Hvad er dit indtryk af The Animation Workshop generelt? Hvordan har det været at komme her?
- Det har været godt. Folk er virkelig venlige, og Viborg er en perfekt by for mig. Jeg kan bade i søen hver morgen, jeg har fundet en sauna, og jeg kan lave mad på mit værelse. Samtidig nyder jeg at være på et uddannelsessted, hvor man har pædagogiske idealer og gør sig forestillinger om, hvordan unge bedst lærer. I USA er de fleste af mine kolleger primært kreative fagpersoner og kun sekundært undervisere. Jeg har det omvendt.
Hvad er dine pædagogiske kæpheste?
- Grundlæggende mener jeg, at hele USAs uddannelsessystem burde jævnes med jorden og genopbygges fra grunden. Men det kommer jo ikke til at ske. Så jeg har to hurtige fixes: Fjern kaffemaskinen fra lærerværelset – 8-årige unger er overgearede nok i forvejen, de har ikke brug for en overgearet lærer – og hold flere pauser i undervisningen. Det sidste kommer fra min tid som tegneserieunderviser i Italien, hvor jeg opdagede, at de studerende havde stor glæde af den spildtid, som kom af, at jeg brugte tolk.
- De fleste underviser, som de oplevede, at deres lærere gjorde det i folkeskolen – og skolelærere tør ikke holde pauser i deres talestrøm, fordi de er bange for, at en eller anden wiseass vil gribe chancen og overtage dagsordenen. Men pauser giver de studerende mulighed for at absorbere det, der bliver sagt, og sætte det i forhold til dem selv.
Kan du fremhæve nogle tegnere, projekter eller situationer, der har gjort særligt indtryk på dig i løbet af workshoppen?
- Mit oplæg til den tegneserie, de studerende sidder og laver nu, var at tage udgangspunkt i deres eget liv og deres egne erfaringer. På dén måde kender de både start, midte og slutning af historien, de skal fortælle, og de er naturligt engagerede i den. Så er det ”kun” et spørgsmål om at fortælle den rigtigt i tegneserieform, og det er jo det, min undervisning fokuserer på.
- Sidste uge gik mest med små og store øvelser, men i fredags holdt vi så en pitching-session, hvor idéerne til deres ”minicomic-projekt” blev præsenteret. Nogle af historierne var charmerende og morsomme små anekdoter, men andre var ekstremt afslørende beretninger om smertefuld modgang. De historier var hårde for de studerende at pitche, men deres kammerater støttede og bakkede dem op hele vejen, og holdet fandt sammen som en serieskaber-familie dén eftermiddag. Jeg var meget bevæget over det mod og den ærlighed, der blev vist, og jeg har ikke oplevet noget lignende i de sidste … 10 år, i hvert fald.
- Selvom det kun er to uger, jeg er her, synes jeg allerede, jeg er kommet tæt ind på livet af de her studerende. Det bliver vemodigt at forlade dem!
Nancy drømmer om Nancy, der drømmerNæste bog fra din side bliver en udvidelse af dit og Mark Newgardens klassiske essay ”How to Read Nancy”. Hvor langt er I med den?
- Den er hos den grafiske designer nu og udkommer midt i 2014. Jeg troede oprindeligt, den ville tage et års tid at lave, men der er gået seks, især fordi projektet er blevet ved med at udvide sig.
- Udgangspunktet er stadig én enkelt stribe af Ernie Bushmillers klassiske humorserie Nancy, men nu bruges den ikke kun som afsæt til at katalogisere tegneseriens formsprog. Vi forholder os også meget omhyggeligt til stribens kontekst og sporer stiltræk og virkemidler i den tilbage og frem i tiden, til vi ender med en historisk gennemgang af det 20. århundredes tegneserier. Og så ser vi på hele produktionsprocessen, som ligger mellem Bushmillers tegnebord og avisen i brevsprækken – det er langt mere kompliceret og betyder meget mere for det færdige resultat, end jeg havde drømt om. Vi har gravet oplysninger frem, som vil forbløffe den forsvindende minoritet af mennesker, der interesserer sig for dén slags …
Lyder spændende. Hvad har du ellers på tegnebordet?
- Lidt af hvert. Jeg vil helst ikke sige for meget om det, for intet er helt definitivt endnu, men det handler både om at skrive, redigere og tegne.
New Yorker-tegning af Paul Karasik- Til gengæld kan jeg fortælle, at jeg hver uge sender 10 New Yorker-tegninger ind til det hæderkronede magasin. Hver eneste uge. Det har jeg gjort i mange år efterhånden, og typisk er kun én stribe om året blevet optaget, men det sidste års tid har jeg fået fem i bladet. Så der er gået hul på bylden!
Ti om ugen? Øh, hvorfor egentlig?
- Ja, altså, i første omgang sender man jo kun teksten og en skitse til tegningen. Jeg gør det af to grunde: For det første holder det mig i gang. De seneste to uger her i Viborg ville jeg for eksempel slet ikke have tegnet, hvis det ikke var for New Yorker-skitserne. For det andet er det godt for egoet. I de kredse, hvor jeg færdes – veluddannede hvide middelklasse-mennesker – er The New Yorker toppen af poppen, simpelthen det mest prestigiøse organ, man kan være udgivet i. Jeg er med på, at tegningerne deri slet ikke er, hvad de har været, men det åbner døre at være trykt dér!
- Fortæl folk, at du har lavet en adaptation af ”By af glas” eller redigeret Raw eller noget andet, og de siger måske ”Nå, nå da, jo jo” – men prøv så at nævne, at du er blevet publiceret i The New Yorker, og så vågner de straks op. ”Gud, hvor spændende,” udbryder de, stikker et vinglas i hånden på dig og hiver proppen af en god flaske Chardonnay: ”Det må virkelig være hårdt arbejde.”
- ”Ja, det er SÅ hårdt,” kan du så svare, mens du læner dig tilbage i den bløde stol og sipper lidt mere til din
rødvin hvidvin …

How to do "?"

The second assignment in the weeks with Paul Karasik was to make a 3 page comic with the title "how to do something". I chose the act "how to take off your close".
After making the 3 pages, we had to shorten it down into a 1 page comic.
This is the 1 page comic result.

The main thing about the assignment was to clearly show the act trough pictures and gesture, and at the same time telling a story.zzzzzzzz


First assignment was given after reading a comic stripe called "Nancy" from the 1930's by Ernie Bushmiller. 

By analyzing this single comic stripe - we would learn the absolute basics of comics.
Because the secrets of comics are hidden in these three panels. 



When analyzing this we got to make up an ending for two other "Nancy" stripes - using all the basic "rules" we have just learned looking at the first stripe. 
This was a small/simple task. 

This was my "result":




  

Saturday, September 7, 2013

portfolio

This is the beginning of me in The Graphic Storytelling bachelor program at TAW in Viborg.
This will be my blog showing you, all the things we experience in the school program.
and THIS is where everything  started for me:

http://jetsmark.blogspot.dk/

Taw homepage: http://www.animwork.dk/en/